Forside                 Godt at vide              Hør Musikken            Se video              Undervisning             Hvem er jeg               Priser                   Kontakt
   

Spørgsmål til musikken.      


Spiller du højt?
Under middagen spiller jeg behagelig ørevenlig musik, som ikke er højere end at man sagtens kan snakke sammen uden at anstrenge sig.
Under dansen skruer jeg lidt op.

Hvad har du med, når du tager ud at spille?
Jeg har et super anlæg til min sang og mit keyboard. Endvidere kan jeg tilbyde at spille på harmonika eller klaver, hvis stemningen er til dette.
Under dansen synger jeg til næsten alle numre.

Spiller du til sangene under middagen?
Ja, alle sange som jeg kender, spiller jeg efter gehør.
Jeg spiller også efter noder, og jeg har noder med til de fleste danske sange.
Hvis det er en meget speciel melodi, som ikke er særlig kendt, vil det være en god ide, at kontakte mig først.

Bruger du meget plads?
Nej, jeg skal bruge som minimum (ca. 1,5 x 3m).

Er du en dominerende musiker, der tror han er til fest?
Nej, jeg er på arbejde, og jeg holder mig i baggrunden. Jeg forsøger at følge selskabet hvor det vil hen.
Aldrig foran, men altid lige bagefter. Jeg forsøger at skabe en god stemning, og musikken er romantiske, glade og popurlære evergreens.

Holder du mange pauser når du spiller?
Hele dinéen spilles uden pauser. Når I drikker kaffe, holder jeg en passende pause, hvor jeg plejer at få lidt mad.
Dansen spiller jeg som regel uden pauser, hvis den er under 2 timer.

Kan du spille brudevalsen?
Ja, den er jo obligatorisk til alle bryllupper, og hvis stemningen er til det, kan jeg også finde på at synge den skønne tekst, som er skrevet til melodien.

Kan du spille alt?
Nej, men jeg har et stort repertoire med over 1000 numre.
Desuden vil jeg på opfordring kunne spille mange numre efter gehør, og jeg kan huske teksten til mange af de gamle sange.
Jeg spiller musik indenfor næsten alle genrer, og har god erfaring i at finde de numre frem, som passer til selskabet og til lejligheden.